§ 1
Navn
og hjemsted
Foreningens navn er Københavns Gymnastikforening (KG) og er
stiftet den 1. maj 1877. Foreningen har hjemsted i Københavns Kommune.
Foreningen er tilsluttet Danske Gymnastik- og
Idrætsforeninger (DGI) samt Dansk Svømmeunion, begge specialforbund under
Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og er underlagt disses love og bestemmelser.
§ 2
Formål
Det er foreningens formål, gennem medlemmernes aktive
medvirken, at give medlemmerne mulighed for et godt fysisk velbefindende
primært indenfor gymnastik og svømning.
Det er endvidere foreningens formål at tilskynde
medlemmernes lyst til at engagere sig og tage et medansvar for foreningens
virke.
Det er ikke muligt at få prøvetime på nogen af foreningens
hold.
§ 3
Medlemskab
og kontingent
Som aktive medlemmer kan optages kvinder, mænd, piger og
drenge uanset alder.
Medlemsskab af foreningen betales ved indmeldelsen og er
gældende i et år (12 måneder – 1. september – 31. august). Aktive medlemmer
skal ligeledes betale deltagergebyr, senest ved hver sæsons begyndelse.
Deltagerbetalingen er bindende i for en hel sæson.
Det er muligt at fortryde sin tilmelding på et hold. Sker
dette inden 3. fastlagte undervisningsgang, vil deltagerbetalingen blive
refunderet, men fratrukket et fast gebyr på kr. 250,-
Efter 3. Undervisningsgang, er der ingen refusion af
deltagerbetalingen.
Passive medlemmer kan optages efter det fyldte 18. år.
Passive medlemmer har ikke adgang til selve idrætsudøvelsen, men er valgbare
til bestyrelsen.
Medlemmerne er forpligtet til at overholde foreningens
love, og leve op til foreningens formålsbestemmelse.
Endeligt afslag på medlemskab af KG, skal efter anmodning
af den som ønsker medlemskab, forelægges på førstkommende ordinære
generalforsamling.
KG’s bestyrelse fastsætter kontingent til foreningen (pt.
kr. 80,00), samt deltagerbetaling for de enkelte hold.
Såvel kontingent som deltagerbetaling oplyses på
foreningens hjemmeside.
Æresmedlemsskab af foreningen, kan efter indstilling af
bestyrelsen, tildeles et medlem efter de retningslinier som generalforsamlingen
har vedtaget.
§ 4
Indmeldelse
Indmeldelse sker via KG’s hjemmeside, hvor den indmeldende
opretter sin profil samt betaler foreningskontingent og deltagerbetaling.
Medlemmer under 18 år indmeldes af forældre eller værge.
§ 5
Udmeldelse
Udmeldelse skal ske skriftligt ved brev eller mail til
foreningens kontor. Ved mail benyttes
foreningens mailadresse: kbhkg@mail.tele.dk
Udmeldelsen skal indeholde,
navn, fødselsdato, adresse og telefonnummer
§ 6
Udelukkelse
og eksklusion
Et medlem kan udelukkes midlertidigt eller permanent (
eksklusion ) såfremt medlemmet handler til skade for foreningen, eller undlader
at opfylde sine medlemsforpligtelser.
Ved udelukkelse skal medlemmet have mulighed for at blive
hørt, inden bestyrelsen træffer sin beslutning.
Ved eksklusion har medlemmet krav på, at spørgsmålet om
eksklusion forelægges til afgørelse på førstkommende ordinære
generalforsamling.
§ 7
Generalforsamling
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i marts måned. Dagsordenen
skal indeholde følgende punkter:
Valg
af dirigent og referent
Bestyrelsens
beretning for det forløbne år
Fremlæggelse
af det reviderede regnskab til godkendelse og orientering om igangværende års
budget
Indkommende
forslag
Valg
af formand (ulige år)
Valg
af kasserer (lige år)
Valg
af 2 – 3 bestyrelsesmedlemmer (lige år) og 2 – 3 bestyrelsesmedlemmer (ulige år)
Valg
af 1 – 2 suppleanter til bestyrelsen
Valg
af revisor og revisorsuppleant
Eventuelt
Ordinær generalforsamling indvarsles med angivelse af dagsorden
med 3 ugers varsel. Indkaldelsen sker ved opslag på foreningens hjemmeside.
Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære
generalforsamling, skal være indsendt skriftligt til bestyrelsen, enten via
mail eller postalt til foreningens kontor, senest 2 uger før
generalforsamlingens afholdelse.
Modtagne forslag vil blive lagt på foreningens hjemmeside
senest 1 uge før generalforsamlingen.
Adgang og stemmeret til generalforsamlingen, har alle
medlemmer der er fyldt 18 år og som har overholdt sine medlemsforpligtelser.
Stemmeretten udøves personligt.
Afstemninger afgøres ved almindelig stemmeflerhed. Har en
generalforsamling truffet afgørelse i en sag, kan denne afgørelse tidligst
ændres på den følgende ordinære generalforsamling.
Afstemning foretages skriftligt såfremt 5 medlemmer
forlanger det. Ved stemmelighed er forslaget forkastet.
Alle valg gælder for 2 år.
Generalforsamlingen er øverste myndighed i alle forhold.
§ 8
Ekstraordinær
generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen
anser det for nødvendigt, eller mindst 30 medlemmer indsender skriftlig
begæring herom, med angivelse af det emne der ønskes behandlet.
Formanden skal senest 14 dage efter begæringens modtagelse,
med 3 ugers varsel, afholde den ekstraordinære generalforsamling.
Hvad angår krav til varsling, mødets ledelse og afstemning,
gælder de samme regler som for den ordinære generalforsamling.
§ 9
Bestyrelsen
Foreningen ledes af en bestyrelse på 5 - 7 medlemmer, der
vælges af generalforsamlingen.
Bestyrelsen er foreningens daglige ledelse og repræsenterer
foreningen i alle forhold.
Bestyrelsen kan nedsætte udvalg til varetagelse af løbende
eller enkeltstående opgaver.
Bestyrelsen konstituerer sig selv på førstkommende møde
efter generalforsamlingen.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig når 3 medlemmer samt
formand eller kassereren er til stede. Over bestyrelsens forhandlinger føres en
protokol, som underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer.
Valgbare til bestyrelsen er medlemmer som har adgang til
generalforsamlingen.
§ 9
Regnskab
og budget
Foreningens regnskabsår er kalenderåret.
Årsregnskabet forelægges den ordinære generalforsamling til
godkendelse. Budget for igangværende år forelægges til orientering.
§ 10
Revision
På den ordinære generalforsamling vælges en revisor samt en
revisorsuppleant. Revisionen er en regnskabsmæssig revision, hvor årsrapporten
gennemgås og beholdninger konstateres, at de er til stede.
Årsrapporten påtegnes af
revisor.
§ 11
Tegning
og hæftelse
Foreningen tegnes af formanden. Kassereren og formanden er
hver for sig, under ansvar overfor bestyrelsen, berettiget til at disponere
over foreningens kontante midler.
Køb, salg eller pantsætning af fast ejendom, skal godkendes
af generalforsamlingen.
§ 12
Vedtægtsændringer
Ændring af vedtægterne kan ske på enhver generalforsamling,
når mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget.
§ 13
Foreningens
ophør
Forslag om foreningens ophør kan kun ske på bestyrelsens
foranledning, ved en særlig indkaldt ekstraordinær generalforsamling, med dette
ene punkt på dagsorden.
Vedtagelse herom kan kun ske når mindst ¾ af de afgivne
stemmer gå ind herfor.
Ved foreningens opløsning, overføres eventuelle resterende
midler til DGI-Storkøbenhavn som et legat, mærket ”KG-Legat”
Legatets midler anbringes og sikres bedst muligt afkast,
uden at hovedstolen mindskes.
Legatets fundats udformes af en advokat.
Således vedtaget på den ordinære generalforsamling den 25.
marts 2019.